Nu begynder den digitale storskalatest – er du klar?

DSfPA holder medlemsmøde om digital visitation lørdag d. 16. marts kl. 11-16 på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C hos Spiselauget.

Dansk Selskab for Praktisk Audiologi afholder medlemsmøde om digital visitation. Konteksten for mødet er, at der netop er truffet beslutning om at igangsætte et tværregionalt projekt, hvor de enkelte regioner tester digital visitation. Dette med afsæt i de erfaringer, som blev gjort i forbindelse med InHEAR-projektet i Region Nordjylland.

Den såkaldte ”storskalatest” skal, efter planen, være afsluttet i begyndelsen af 2025. Af kommissoriet for projektet fremgår, at både offentlige og private audiologiske klinikker skal deltage i projektet. Derfor er der en stor sandsynlighed for, at du som hørespecialist kan blive involveret. Er digital visitation nyt for dig, er der særlig god grund til at tilmelde dig.

Som det fremgår af programmet, giver vi dig bl.a. et overblik over digitaliseringen på sundhedsområdet, viden om det tværregionale projekt samt en introduktion til, hvordan du som hørespecialist bliver et centralt omdrejningspunkt for den digitale visitation, f.eks. i forbindelse videootoskopering af borgerne. Såfremt du ikke er medlem af DSfPA, kan du blive det via hjemmesiden her: https://dsfpa.dk/om-dsfpa/bliv-medlem/

Information

  • Tid

    16. marts, 2024 Kl. 11-16
  • Adresse

    Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
  • Tilmelding

    Tilmelding er gratis, men bindende af hensyn til forplejningen m.v. Skriv til lone.soerensen@dsfpa.dk og anfør ”Tilmelding” i emnefeltet. Oplys venligst: Navn, jobfunktion og telefonnummer. Tilmeld dig gerne hurtigst muligt, så vi har overblik over, hvor mange vi bliver. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 4. marts.
Scroll to Top